Abu Dhabi er hovedstaden i de Forenede Arabiske Emirater og i emiratet Abu Dhabi, det største af de syv emirater, der tilsammen udgør de Forenede Arabiske Emirater. Som en af verdens mest moderne byer er Abu Dhabi samtidig typisk arabisk, men ikke så hektisk og fuld af mennesker som sin storebror Dubai. Den passer særligt godt til dig, som ønsker et noget roligere ophold. For blot 50 år siden var Abu Dhabi en lille fiskerby, men den har nu udviklet sig til en verdensmetropol. Den amerikanske nyhedskanal CNN har rapporteret, at Abu Dhabi er den rigeste by i verden pr. indbygger. Der er ca. 420.000 indbyggere i byen, og hver indbygger har en gennemsnitlig formue på ca. 150 millioner kroner. Abu Dhabi har ingen gennemgående arkitektonisk stil, men byen har en indflydelse fra alle mulige stilarter – nye som gamle. I byens centrale områder dominerer skyskraberne bybilledet. Kendte højhuse i byen er bl.a. Abu Dhabi Investment Authority Tower, National Bank of Abu Dhabi, og Hilton Tower.
Som en af verdens mest moderne byer, har Abu Dhabi også en fascinerende kultur og historie. Desværre byder byen ikke på et stort antal historiske og kulturelle steder, men dem som findes er fantastiske! Grand Mosque i Abu Dhabi er den tredjestørste moske i verden. Den er bygget i snehvidt marmor, og heri findes verdens største håndvævede tæppe. For at kunne beundre den imponerende bygning, skal du låne beklædning, der dækker kroppen efter de lokale regler. Et besøg på Al Maqtaa-fortet er et must! Dette 200 år gamle fort anvendtes som vagttårn mod invaderende fjender. Fortet har gennemgået flere renoveringer og er et vigtigt landemærke i Abu Dhabis historie.
Abu Dhabi byder på uendelige muligheder for shopping i shoppingcentre som Marina Mall og Abu Dhabi Mall men også i de lokale traditionelle souker. Forlystelseslivet er oftest koncentreret omkring hotellernes barer.
Hvordan vil du bo?
Når du rejser til Abu Dhabi, er beliggenheden af dit hotel vigtigere end vanligt. Os som har startet Rejsespejder’ hotelprogram i Abu Dhabi hører til den gruppe, som har været med helt fra charterturismens spæde start på den arabiske halvø. Det giver os nogle klare fordele, når vi skal udvælge de bedst egnede hoteller, for dig som dansk ferierejsende. Vi har stræbt efter en coctail af alt fra mellemklasse til absolut luksusklasse i et fornuftigt prisleje.
Offentlige strande
I Abu Dhabi findes flere strande, som er åbne for offentligheden, og vi nævner her tre af dem.
Corniche Beach, som ligger midt i city! Et mødested med familieaktiviteter og et populært strøg for promenader og løbeture. Her kommer I nemt ud til stranden via strandpromenaden fra Marina Mall. Der er betalt adgang til stranden.
Nyd Yas Beach med den majestætiske hvide strand på øen Yas, som er en kunstig ø. Stranden giver nem adgang til alle øens fritidsaktiviteter og er en værdsat tilføjelse til byen! Her kan du vælge mellem private cabanas, infinity pool og barer/restauranter. Der skal betales for at få adgang til stranden.
Saadiyat Beach ligger på den ubefolkede Saadiyat Island og byder på en fantastisk strand og vidunderligt badevand. Med denne uberørte hvide strand, som strækker sig langs hele kysten, har Saadiyat Beach opnået et ry som en af de mest elskede strande i emiraterne. Vejen til stranden går over en træbro, som også fører et rigt dyreliv med sig som fx Hawksbill-skildpadden, der også benytter stranden. Der skal betales for at få adgang til stranden.
Strandklubber
Ligesom i Dubai findes der flere strandklubber at vælge imellem i Abu Dhabi. Det giver både turister og byens indbyggere mulighed for at tage ture ud af byen! På de mange strandklubber kan I mod betaling nyde sol og vandliv på luksuriøs vis! Det passer specielt godt til dig, som bor på hotel uden egen strand.
Saadiyat Beach Club – “Kongen af Strandklubber”, er et luksusanlæg, som tilgodeser de mest kræsne af strandens gæster. Et lille paradis med en god atmosfære, glimrende mad og med muligheden for lange gåture langs den fantastiske Saadiyat-strand. Det er både isoleret og glamourøst, og du kommer til at føle dig som en VIP-kunde under dit besøg her!
Nation Riviera Beach Club. Strandklubbens attraktion er en 33 mmeter lang temperaturreguleret pool, komplet med bar, og med 12 cabanas. Der er desuden jacuzzi ved den ene side af det store bassin, samt en legeplads, hvor du kan slippe ungerne løs, hvis du trænger til en mere afslappende dag. Der er børnepassere tilgængelige mod betaling – book dem 24 timer i forvejen. Strandklubbens restaurant Cabana Bar & Grill serverer lækre, friske retter som udgør en fantastisk seaside-frokost.
Turistskat
Samtlige hoteller i Abu Dhabi har pligt til at opkræve turistskat. Den skal betales direkte til hotellet under opholdet. Størrelsen på afgiften varierer afhængigt af hotellets klassificering. Skatten pr. værelse og døgn er på et 3-stjernet hotel 10 dirham, 4-stjernet 15 dirham, og på et 5-stjernet 20 dirham. Alkohol
Islam forbyder alkohol. Alkoholiske drikke kan derfor ikke købes i almindelige butikker i de Forenede Arabiske Emirater. Alkohol serveres dog i de fleste hotellers restauranter og i barer. På hotelværelset er det tilladt at indtage alkohol, som du har medbragt. Du må indføre maksimalt 4 liter alkoholholdige drikke pr. person over 18 år i de Forenede Arabiske Emirater. Bemærk at der i de Forenede Arabiske Emirater er strikse regler, når det gælder alkohol. Der gælder en 21-års grænse ved køb af alkohol i restauranter og barer. Personer under 21 år kan nægtes adgang til barer. Der kan endog lejlighedsvist forekomme korte (oftest mindre end et døgn) forbud mod udskænkning af alkohol.
Sikkerhedsdepositum
En del hoteller tager et sikkerhedsdepositum i forbindelse med check-in. Dette kan betales med kort eller kontant (Dirham/Euro). Depositummet tilbagebetales ved afrejse og kan bl.a. bruges til at dække evt. forbrug på hotellet.
Eksterne links
http://www.arrivalguides.com/en/Travelguides/Asia/United%20Arab%20Emirates/Abudhabi
https://www.tripadvisor.dk/Attractions-g294013-Activities-Abu_Dhabi_Emirate_of_Abu_Dhabi.html
https://visitabudhabi.ae/int-en/default.aspx
Bestil din rejse på nettet! Billigt, enkelt, hurtigt og trygt.
Når du betaler din rejse til Abu Dhabi hos Rejsespejder, er du omfattet af den danskerejsegarantilov. Vi på Rejsespejder vil altid tilbyde de billigste rejser uden at gå på kompromis med kvalitet og tryghed. Det skal være enkelt og bekvemt at rejse med Rejsespejder, både før, under og efter rejsen!