Montenegro er en sydeuropæisk republik, der ligger på Balkanhalvøen ud til Adriaterhavet. På montenegrinsk, det lokale sprog, kaldes landet Crna Gora, hvilket betyder “det sorte bjerg” Montenegro er den venetiansk-italienske oversættelse af samme navn (monte=bjerg, negro=sort). Indbyggerne kaldes montenegrinere, og selv om Podgorica i dag er Montenegros hovedstad, er den gamle hovedstad Cetinje stadig historisk og kulturelt betydningsfuld – et bevis på dette er, at den montenegrinske præsident stadig har sit hovedsæde her.
Montenegro domineres af bjerglandskaber og en spektakulær kyst mod Adriaterhavet, hvor Kotor-bugten er den mest dramatiske. Det ser ud som om, man har flyttet en norsk fjord til Middelhavet – med den forskel, at der er palmer og ortodokse kapeller langs bjergsiden. Ved fjorden ligger byen Kotor, hvis bymidte er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Den intakte bymur og den hyggelige strandpromenade med små sandstrande og barer tæt på vandet er et besøg værd. Over bymuren er der flere forter og fæstningsværker fra middelalden på de næsten lodrette bjergsider, der får byen til at ligne en filmkulisse.
Den mest populære badeby langs den montenegrinske riviera hedder Budva. Her er der et antal strande midt i byen og et bredt udvalg af restauranter, klubber og caféer, men byen er stadig er overraskende stille og familievenlig. Lidt uden for Budva ligger den berømte strand Jaz, og på et bjergstop i nærheden ligger også Top Hill, der er kåret som verdens bedste natklub.
Our Lady of the Rocks (Gospa od Škrpjela) uden for Perast er et meget populært udflugtsmål for bådture. Øen er skabt ved at troende mennesker i århundreder har kastet sten omkring en lille klippe, hvor der engang var et Madonna-billede. På et tidspunkt var der land nok til at bygge øens kirke, og øen udvides stadig i dag.
Lidt sjov og godt at vide:
Madkulturen i Montenegro er (enkelt sagt) todelt – langs Adriaterhavskysten er det for det meste skaldyr, hvidløg, olivenolie og italienske retter, mens maden inde i landet ligner den serbiske med meget mere kød.
Man producerer også lokal vin, Vranac, fra en af verdens ældste druesorter, og det er noget af en national skat for Montenegro.
Sproget, montenegrinsk, er et slavisk sprog, der er tæt beslægtet med serbisk. Både latinsk og kyrillisk alfabet bruges. Engelsk tales mere eller mindre af alle undtagen den ældste del af befolkningen.
Den officielle valuta er euro.
Montenegro er et af de billigste lande på Balkanhalvøen. Selv om priserne er markant højere på turiststeder som Budva i løbet af sæsonen, ligger de lidt under niveauet i Vesteuropa og Kroatien.
Alle byer ved kysten har billige busforbindelser. Taxier er overkommelige i pris ved kortere afstande, men sørg for at blive enig med chaufføren om prisen, inden turen begynder. Mellem nogle byer, fx Bar og Virpazar, er der togforbindelse, hvilket er billigere og hurtigere end bus.
Hjertelig velkommen!