Lanzarote
0 hoteller

Lanzarote

Rejsespejder har et bredt udvalg af prisvenlige hoteller på Lanzarote, som danske ferierejsende holder meget af. Vi, som arbejder på Rejsespejder, har selv besøgt og oftest selv boet på de fleste af hotellerne. Normalt satser vi på tre- til femstjernede hoteller med bekvem beliggenhed nær strandene. Når du har valgt hotel, får du hos Rejsespejder et antal forskellige flymuligheder på de valgte datoer – altid til de laveste priser.

Hos Rejsespejder er det let at sammensætte sin egen ferie til Lanzarote. Brug med fordel vores lavprisoversigt for at finde de billigste ferierejser. På Rejsespejder.dk viser vi bl.a. færdige rejseforslag til Lanzarote og ved at udnytte vort enkle modul “Søg din rejse her”, kan du nemt, og altid til den laveste pris, skræddersy din drømmerejse til Lanzarote.

Hvor skal du bo?

Puerto del Carmen

Puerto del Carmen er den største og mest alsidige ferieby på Lanzarote. Særligt udmærker den sig ved den lange strandpromenade, strandene samt det omfattende udbud af restauranter, barer, butikker og strandcaféer. Den syv kilometer lange strandpromenade går gennem Puerto del Carmen. Den starter i de ældste kvarterer ved havnen, passerer den populære strand Playa Grande og fortsætter hele vejen til strandene Playa Pocillos og Matagorda.

Langs med strandpromenaden ligger småbutikker og restauranter med udeservering. I Puerto del Carmens store shoppingcenter findes flere internationale butikskæder. Om aftenen findes her chicke og trendige musikbarer med livemusik og klubber, som er åbne til langt ud på natten. I de hyggelige havnekvarterer er atmosfæren ekstra charmerende og rar. Her findes både fine fiskerestauranter og ægte kanariske værtshuse, som får munden til at løbe i vand.

Costa Teguise

Denne ferieby ligger nord for Lanzarotes største by Arrecife, som er en populær badeby med sine småbutikker, fiskerestauranter, tapasbarer og fine strande. Golfbanen og de perfekte Windsurfingmuligheder gør byen særligt populær blandt de aktive ferierejsende.

I Costa Teguise er du tæt ved byer og golfbane. Ind til Lanzarotes gamle hovedstad Teguise tager det kun et kvarter med lokal bus. Et tip er at tage dertil om søndagen, når det store marked sætter sit præg på byen. Gå heller ikke glip af den store kirke på torvet. Til øens hovedby Arrecife er det endnu lettere, og du får den virkelige bypuls at mærke. Golfentusiasterne kan fornøje sig kun tre kilometer væk på Golf Costa Teguise.

Playa Blanca

Længst nede af sydkysten ligger sol- og badejuvelen Playa Blanca. Denne ferieby var oprindeligt en lille fiskerby. Playa Blance er virkelig lykkedes med at bevare sin oprindelige charme. Under din ferie i Playa Blanca kommer du helt sikkert til at nyde den rolige atmosfære og de herlige strande.

I Playa Blanca-området findes mange fine strande, og via strandpromenaden er de nemme at finde. Lanzarotes fineste strande, bedst kendt som Papagayostrandene, ligger i nærheden.

Langs Playa Blancas vellidte og populære strandpromenade ligger restauranterne på række. Her finder du nyfangede lækkerier fra havet som for eksempel sværdfisk og blæksprutte. Naturligvis finder du også spanske specialiteter og internationale retter.

Efter maden er det hyggeligt at slå sig ned på en café eller en bar og nyde folkloren og udsigten over havet. I den nye og eksklusive yachthavn Marina Rubicón møder du en afslappet atmosfære med restauranter, caféer, barer og smarte butikker. Nogle gange om ugen afholdes et populært marked.

Hoteltransfer

Du kan vælge mellem forskellige transfermuligheder for transporten til dit hotel. Bus er billigst, og taxa er naturligvis mest behageligt. Under bookingen kan du tilvælge den ønskede transfer, hvis du ønsker den.

 

Aktiviteter i Lanzarote og omegn